GLOBAL DAY OF ACTION - DA med i demonstrationen 12/12.
Lørdag kl. 13 mødtes vi på Christiansborg slotsplads. Jeg havde Banditten med, som blev dekoreret med Aninas fine banner. Vores flyers var desværre strandet i Tyskland, så vi måtte bruge vores gamle flyers. Tina havde lavet et super flot banner, vores frontbanner, som Tina og Helle står med på billedet herunder.

Lykke og Helle, vores lokalkoordinatorer fra henholdsvis Næstved og Odense, havde også taget turen til København for at deltage i demoen. Super sejt. Tak til Helle for de gode billeder =)
I vores blog var der Veg Climate Alliance, Danish vegetarians, og Grunzmobil som var en stor gris trukket efter en minibus.

Det var voldsomt koldt, så da demoen nåede Grønjordskollegiet bød Kjartan på en hurtig kop the, inden vi fortsatte turen mod Bella Centret.
En rigtig god og spændende dag. 1000 tak til alle der hjalp til =)
//Linda

