Pressemeddelelse: Ungdomsforening vil lukke havbrug for altid

Ungdomsforening vil lukke havbrug for altid

Ungdomsforeningen Dyrenes Alliance lancerede i lørdags deres helt nye kampagne, Frie Finner. Det skete ved et launch-event i Aarhus Frivilligcenter i lørdags, hvor unge aktivister fejrede den nye indsats for for fisk. Her løftede de sløret for deres kampagnemål, nemlig at få Danmarks havbrug lukket for altid.

Flere hundrede tusinder af fisk tibliver hvert år mishandlet i Danmarks 19 havbrug. I de cirkulære netbure er de sårbare og magtesløse. De bliver stuvet sammen med massevis af andre fisk. Aldrig får de lov til at svømme frit eller bruge deres naturlige instinkter. Med jævne mellemrum bliver havbrug ramt af en dødbringende virus, der er særligt smitsom i de tætpakkede bure, og kan give fiskene indre blødninger, mørke finner og øjne der popper.

“Fisk er sårbare væsner, der kan føle glæde og smerte, ligesom katte, grise og mennesker kan det. Vi håber, at den nye regering vil tage ansvar for de foruroligende forhold for fisk i de danske havbrug,” udtaler Victoria Santos, der er forperson for Dyrenes Alliance.

Gift for havet

I Danmark behandler vi havet som en skraldespand. Havbrug er gift for havet, der forurener med kæmpemæssige mængder af kemikalier, foderspild, ekskrementer og medicinrester. Med katastrofale konsekvenser for havmiljøet i form af blandt andet iltsvind, bundvendinger og fiskedød.

De danske havbrug har givet anledning til utallige skandaler. Jævnligt sker der udslip af fisk fra havbrug. I november måned slap hele 70.000 regnbueørreder ud af Musholm Havbrug med stor belastning for det omkringliggende havmiljø. 

Dyrenes Alliance er en aktivistisk ungdomsforening med 16 lokalforeninger i forskellige dele af Danmark. Siden 2008 har de arbejdet for en retfærdig verden for dyr. 

Kontakt

For mere information om kampagnen er du velkommen til at kontakte Dyrenes Alliance her.

Forrige
Forrige

At spise plantebaseret er den lækreste løsning på klimakrisen

Næste
Næste

Ungdomsforening lancerer ny kampagne for fisk: “Vi stopper ikke, før alle fisk er frie”