Dyrenes Alliance

View Original

Dyrenes Alliance på Folkemødet 2023

Rågeunger på grill, komælk til kaffen og minimalt udvalg af vegansk mad på pladsen. Det var hvad besøgende blev mødt med på årets Folkemøde på Bornholm.
Den dyrevenlige og grønne omstilling var igen i år ikke reelt i højsædet. Det er dog ikke noget som slog aktivister fra Dyrenes Alliance ud af kurs, det var snarere noget, der virkelig giver os rødbedesaft på tanden. Og rødbedesaft på tanden fik vi - og aktivismen fik frit løb over de tre dage.


Torsdag: Animal Rights Square, demonstration ved Dansk Folkeparti, disruption ved Dyrenes Beskyttelses og Venstre, skilte-aktion og vores egen paneldebat om fisk med ungdomspolitikere


Animal Rights Square foran Danish Crowns madboder

Folkemødet havde igen i år Danish Crown som hovedsponsor. Flæskestegssandwiches var i høj kurs på den meget attraktive lokation ved Allinge havn. Derfor stod vi hver dag med fjernsynsskærme og snakkede med folk om konsekvenserne for grise foran Danish Crowns boder. Det skabte en masser af debat og opmærksomhed, bl.a. fra Mette Frederiksen, som kom forbi hele to dage i streg og kunne ikke undgå at se vores budskab.

Disruption af Zoo-event ved Dyrenes Beskyttelse

Vi sendte en aktivist, et elefantkostume og et skilt, hvor der stod "Zoo er fængsel" til en debat om Zoos fremtid. Eventet hed ’Fremtidens zoologiske have - Hvem er den for?’ og var en debat mellem bl.a. Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse, og Bengt Holst, tidligere videnskabelig direktør i Københavns Zoo. Vores aktivisme medførte debat om vores vinkel og sendte et signal om, at zoo på ingen måder føles som frihed for de dyr, der bor deri. Mange af dyrene i Zoo er på ingen måder påkrævet at være der for at opretholde arternes overlevelse.

Vores disruption var lige foran en journalist fra Jyllands-Posten, som var til stede i teltet. Det betød, at vi fik et interview omkring vores holdning til zoo (som hun jo godt kunne læse lidt ud fra skiltet). Vores lidt længere holdning kommer som Artikel på Jyllands-Posten her én ad dagene.

Disruption af Dansk Folkepartis kødevent

Vi tog en “hyggelig "snak” med Dansk Folkeparti og tilhørere, mens de grillede poppelgrise til deres event ’ Skal Danmark forsat kunne producere kød? Må vi spise det?’. Bølgerne gik til tider højt, da vores aktivister kaldte Dansk Folkeparti ud på deres speciesistiske tilgang til grise. Vi menter selvsagt ikke, at dyrene skulle reduceres til objekter, så vi fortsatte med at informere tilskuerne om dyrs rettigheder. DF kunne dog ikke lide, at de ikke fik lov at velfærds-washe emnet, så politiet blev hurtigt tilkaldt. Efter lange snakke med politiet blev vi mildt bedt om ikke at bruge audiohjælpemidler (megafoner) fremadrettet og vores aktivist i grisekostume blev næsten tilbageholdt. Det kan du læse mere om i medierne herunder:

📰📸Se artikel fra Bornholms tidende:
https://tidende.dk/politik/politiet-fjernede-veganere-fra-dfs-grillkoekken/134124

📰📸Se artikel fra BornholmNyt:
https://bornholmnyt.dk/unge-aktivister-ikke-populaere-paa-folkemoedet/

Disruption af Venstres event om Bornholmergrisen

Bevæbnet med et skilt med teksten “Smager dit kød af gaskammer” og et grisekostume blev der danset og mimet for fulde gardiner foran scenen. På Venstres scene stod nemlig Erling Bonnesen, folketingsmedlem for Venstre og næstformand for Miljø- og fødevareudvalget, og malede et lyserødt billede af de forhold, Bornholmergrisen lever og dør under. Det havde vi selvfølgelig et andet syn på. Vores performance art og grisekostume blev mødt med interesserede blikke og en del undren og fnisen, men samtidig fungerede det søde kostume utrolig godt som kontrast til den drabelige virkelighed, vi mimede foran scenen.

📰📸 Læs mere og se omtale om vores aktion på BornholmNyt: https://bornholmnyt.dk/unge-taler-dyrenes-sag/

Smager dit kød af gaskammer?

Vores aktivist i grisekostume var ude og gøre politikere og kendte opmærksomme på, at danske grise som standard bliver gasset, når de aflives på slagterier. Det gør grisene, fordi det siges, at det er en human måde at lulle dem i søvn. De lider dog stadig i processen, og hele systemet er unødvendigt, hvis vi i stedet spiser planter. Vi fik derfor mange meningsdannere til at reflektere over, hvad vi udsætter grise for. For gasning kan ikke være det mildeste, vi kan gøre – det vil slet ikke at spise dem. De fleste politikere takkede desværre pænt nej tak til at holde skiltet, men her er nogle billeder af dem, som godt ville med på kamera som f.eks. dem vi talte med fra Alternativet, Enhedslisten og SF hvor samtlige gerne ville støtte op.

Paneldebat om havbrug, dyrerettigheder og fisk med ungdomspolitikere

På Ungdommens Scene afholdte vi paneldebat med ungdomspolitikere fra Alternativet, SF, Ny Borgerlige, Liberal Alliance og Radikale Venstre. Vi havde også selv en repræsentant fra Dyrenes Alliance på scenen for at tale fiskenes sag. Dette gjorde vi som led i vores nyeste kampagne, Frie Finner, som har til formål at lukke fiskeindustrien én sektor ad gangen. Vi starter med havbrug, som i Danmark er 19 kæmpe net, hvor fisk svømmer oveni hinanden hele deres liv. Vi ahr brug for 10.000 underskrifter for at gøre en forskel. Giv din i linket herunder.

Fredag: Demonstration foran Danish Crown CEO og fødevareminister, mindehøjtid ved dræbt råvildt, talks og dyrerettighedsquiz

Disruption af fødevareminister, Danish Crown CEO og NNF

Fredag startede med et besøg hos Fødevareforbundet NNF (bl.a. industrislagternes fagforening). Her gjorde vi opmærksom på, at næsten alle grise i Danmark ender deres dage i gaskamre. Dette gjorde vi med TV-skærme og skilte. Jais Valeur (CEO, Danish Crown) og Jacob Jensen (Fødevareminister, Venstre) forsøgte at diskutere fremtiden for de danske slagterier, men vi gjorde opmærksom på, at der ikke burde være en fremtid for slagtebranchen i Danmark. Efter paneldebatten opfordrede vi deltagerne til at komme med ud for at se slagteprocessen på TV-skærmene, men hverken Jais Valeur eller ministeren ville se sandheden i øjnene. Dog blev vi inviteret til paneldebatten dagen efter i NNF teltet hvor emnet var “Dyrevelfærd eller arbejdspladser - Hvad er vigtigst?”.

Se hvad de skrev om os på Twitter herunder:
📲 Twitter fra NNF (Fødevareforbundet):
https://twitter.com/NNFdk/status/1669634848846233601

📲 Tweet fra Public Affairs Chef i Fødevareforbundet NNF:
https://twitter.com/SorenSandKirk/status/1669637650700021761

Mindehøjtidelighed for dræbt og ophængt råvildt ved Jægerforbundet

Jægerforbundet havde planlagt en offentlig opskæring og tilberedning af et rådyr på friluftsscenen - et event og et overgreb som vi selvfølgelig ikke ville lade fremstille, som de havde lyst til. Vi arrangerede derfor en mere respektfuld afsked med dyret, hvor vi undskyldte på vegne af menneskene. Vi sluttede ring om den dræbte og ærede ham på en stille og rolig måde indtil politiet blev tilkaldt. Tilskuerne, og især jægeren der havde skudt dyret, var synligt aggressive, og vores fotograf blev nærmest overfaldet af jægeren der forsøgte at slå kameraet ud hans hænder. Jægeren blev dog hevet væk af arrangøren og kameraet overlevede med mindre skrammer. Efter en god dialog med betjentene, som nu var begyndt at kende os, gik vi hen til Danmarks Vegetariske Forenings telt for at spise.

📰📸 Læs mere om episoden på Jægerforbundet:
https://www.jaegerforbundet.dk/om-dj/dj-medier/nyhedsarkiv/2023/demokratifestival-pa-solskinsoen/

Talk: Skal vi stoppe med at spise fisk? 🐟

Vores lokalkoordinator i Odense, Simon Nyborg Jensen, gav en interaktiv talk om fisk og havbrug i Dansk Vegetarisk Forenings og Plantebranchens telt. Publikum havde masser af spørgsmål, og Simon gav svar på folks fordomme om fisk.

Endnu en snak med Mette Frederiksen

Vi mødte Mette for anden gang, mens vi stod og lavede Animal Rights Square. Vores distriktskoordinator i København, Adam Samy fik sig en lidt længere snak med hende om grisenes lidelser, og at vi kan stoppe det ved at spise plantebaseret.

Ungdomsquiz om dyrerettigheder 📝

Der var præmier og nyttig viden om dyrevelfærdsloven på højkant, da vores Presse- og digitale koordinator, Lars Corvinius Olesen, afholdte en ungdomsquiz om dyrerettigheder i Dansk Vegetarisk Forenings og Plantebranchens telt.

Vegansk foreningsgullasch hos DUF🍛

Efter dagens aktiviteter mødte vi andre unge til Foreningsgullash hos Dansk Ungdoms Fællesråd i Spejderhytten, hvor vi fik vegansk gullasch. Som ungdomsorganisation er vi medlem af Dansk Ungdoms Fællesråd, som sørger for at forene og aktivere unge over hele Danmark til at gå op i vores fællesskab og lokale foreninger.

Lørdag: Paneldebatter, FN Ungdomstopmøde, aktivisme og efterhygge

Eftersom vi havde fået et ekstra event i kalenderen fra dagen før hos NNF, havde vi travlt allerede fra morgenstunden. Derfor startede lørdag ud med, at vi måtte spisemorgenmad og pakke sammen samtidigt. 

Inviteret til debat hos NNF: ’Dyrevelfærd eller arbejdspladser - Hvad er vigtigst?’ 🐷

Vores disruption af en debat fredag afledte en invitation til denne paneldebat, som nu i stedet blev mellem forbundsnæstformand i Fødevareforbundet NNF (slagteriarbejderne), Jim Jensen, Direktør i Dyrenes Beskyttelse, Britta Riis, formand i Bæredygtigt Landbrug, Peter Kiær og vores landskoordinator i Dyrenes Alliance, Maria Nørgaard 🙌 Vi kan godt afsløre, at debatten var livlig. Debatten forløb som man kunne forestille sig: NNF og L&F snakkede meget om samarbejde imellem landbruget og slagterierne for at få højnet dyrevelfærd ved at beholde arbejdspladserne i Danmark. Vi gjorde dog et stort nummer ud af at man ikke kan tale om reel dyrevelfærd, så længe dyrene ikke har den basale ret til eget liv og egen krop. Det faktum kunne de andre paneldeltagere ikke erklære sig enige i.

Læs omtale om vores debat på industriens egne sider herunder.
📰📸 Omtale på NNFs hjemmeside:
https://www.nnf.dk/nyheder/2023/juni/naestformand-der-vil-vaere-faerre-kunder-til-kodet-hvis-vi-ikke-far-styr-pa-dyrevelfaerden/

📰📸 Artikel fra Bæredygtigt Landbrug:
https://blb.dk/2023/06/folkemoedet-baeredygtigt-landbrug-laerte-fra-sig-om-de-baeredygtige-landmaend/

Skærmaktivisme foran debat: “Sådan ser gasning af grise ud - hvad tænker I ?”

Mens debatten rasede indenfor i teltet, havde vi TV-skærmene med udenfor for at vise hvordan gasningen af grisene foregår - en såkaldt knibtangs. Her blev mange forbipasserende meget chokerede over, hvor brutalt vi behandler dyr i industrien. Vi fik også gode snakke med nuværende og tidligere slagteriarbejdere, og vi aftalte sågar at vi skulle finde ud af at arrangere en tovtrækningskonkurrence mellem slagterne og veganerne til næste års Folkemøde. Så hvis du er en stærk veganer, kunne vi godt bruge din hånd til tovtrækningen næste år, da nogle af de industrislagtere er i en hel anden vægtklasse end os, der var med på Folkemødet i år.

Dyrenes Alliance til FNs Ungdomstopmøde🌎

FNs Ungdomstopmøde løb af stablen på Folkemødet. Sammen med unge fra det globale syd præsenterede aktivister fra Dyrenes Alliance anbefalinger til at nå verdensmålene mest effektivt - herunder at lade dyrene være fra vores industriproduktioner og tallerkener. Danida Fellowship Centre og 2030beyond havde arrangereret spændende workshops og mulighed for at tale til verdensdækkende organisationer samt industri- og FN-repræsentanter herunder Anne Poulsen, direktør for UN World Food Programme Denmark.

Debat med Effective Altruisme Denmark: Globale kriser i vores tid 🎤

I debat med forperson for Effective Altruism Denmark, Mathias Bonde, diskuterede Presse- og digital koordinator for Dyrenes Alliance, Lars Corvinius Olesen, de globale kriser i vores tid, og hvilke udfordringer, muligheder og løsninger, der er forbundet med disse aktuelle kriser. Vores nuværende fødevaresystem og måde at behandle dyr var et stort emne, der både trak tråde til global fattigdom, pandemier, ressourcespild, klimakrisen.

Debat: Effektiv dyrebeskyttelse - Hvor skal fokus ligge? 🐾

I paneldebat med direktør i Dyrenes Beskyttelse, Britta Riis, og næstforperson for Effective Altruism Denmark, Amanda Dahl Hansen, diskuterede vores landskoordinator, Maria Nørgaard, hvad de mest effektive måder at beskytte dyr er. Der er brug for mange tilgange. Vigtigst for os at sige i debatten var, at det er nødvendigt at stoppe med at bruge dyr som mål i sig selv.

Hvis du er interesseret i at drøfte samarbejde i bevægelsen og møde en masse andre dyrerettighedsaktivister samt international aktører, så køb billet til vores dyreretskonference til august.

Sommerhus, hygge og Werewolf kortspil

Efter nogle kolde, og for nogle af os, våde nætter fik vi tilbudt at låne nogle senge i et sommerhus. Dette var meget tiltrængt, og vi takkede ja med kyshånd. Nogle fantastiske dage på Folkemødet sluttede derfor af med et par timers sofahygge med “Varulv” (kortspil) og en god, men kort nats søvn i en ordentlig seng.

Kæmpe succes på årets Folkemøde

Deltagelse i seks planlagte events, aktivisme hver dag, demonstrationer, medieomtale, invitation til ekstra debat, international networking og stor opmærksomhed. Vi fik nået vanvittigt meget. Og der er stadig masser af videomateriale og mange andre aktiviteter fra vores aktivister, som ikke er blevet nævnt i denne blog, bl.a. at vi måske startede en intern diskussion i Alternativet, om hvorvidt komælk skal betales af partiet til Alternativets faste arrangementer.

Hvis du har lyst til at hjælpe os lave endnu mere her til sommer eller dække vores udgifter for vores Folkemøde-indsats, så tæller alle beløb

Festivaller er ikke billige for os at tage på, men vi forsøger at skabe så mange resultater som muligt.
Vi vil være super glade for din støtte, så vi kan fortsætte vores arbejde for dyrene i stadig højere tempo.