Speciesisme
Hvad er speciesisme?
Har du nogensinde undret dig over, hvordan nogen kan blive rørt til tårer af en nyhedshistorie om en mishandlet hund, men ikke være påvirket af at spise en spand kyllingevinger, der fik flere fugle til at lide og dø? Og hvorfor nogle synes, at det er okay at spise grise, men at det er grotesk at spise hunde?
Årsagen til dette, er speciesisme. Speciesisme er en misforstået tro på, at en art er vigtigere end en anden. Du kender måske til termer som racisme og sexisme, der er udtryk for at diskriminere på baggrund af etniticitet eller køn. På samme måde, er speciesisme termet for diskrimination på baggrund af art. Mange ved ikke, at de er speciesistiske, fordi tankegangen er dybt forankret i vores samfundet - men speciesismen har mange negative konsekvenser.
Hvordan speciesisme påvirker os
Lige fra vi er små, er de fleste mennesker betinget til at betragte visse arter som værdige til omsorg og medfølelse og andre som uværdige - alt sammen baseret på vilkårlige menneskelige præferencer. Bevidst eller ubevidst sender forældre, lærere, medierne og andre påvirkninger børn et budskab om, at hvalpe og killinger er "venner", køer og høns er "mad", og rotter og mus er "skadedyr". De fleste børn får også at vide, at menneskers ønsker, behov og interesser altid overtrumfer alle andre arters ønsker, behov og interesser.
Som følge heraf lærer vi at ignorere vores egen samvittighed, som fortæller os, at det er forkert at mishandle andre. Vi overbeviser os selv om, at vi har "ret" til at spærre dyr inde i laboratorier, eksperimentere på dem og dræbe dem, fordi det kan hjælpe mennesker. Vi bilder os selv ind, at det er i orden at spise is lavet af komælk, fordi vores lyst til dessert vejer tungere end en moderkos ret til at amme og passe på sin kalv. At det er i orden at stjæle fåreuld til trøjer og tørklæder og ændernes fjer til puder. At det er acceptabelt at holde orkaer i golde tanke for profit og "underholdning", og at den glæde, vi får ved at kaste en agnkrog i vandet for at fange fisk, betyder mere end den smerte, de påføres, når de bliver gennemboret i læben og rykket ind i et miljø, hvor de ikke kan trække vejret. Mennesker bruger artssyn til at forsøge at retfærdiggøre enhver tænkelig form for grusomhed.
I sin banebrydende bog Animal Liberation definerer filosoffen Peter Singer speciesisme som "en fordom eller en forudindtaget holdning til fordel for medlemmer af ens egen art og imod medlemmer af andre arter". Men det er også speciesistisk at behandle et dyrs liv som værende mere værdifuldt end et andet dyrs. Et særligt foruroligende eksempel på dette er, når dyreinternatet holder indsamlinger for at hjælpe hunde og katte ved at servere kød fra køer, svin eller høns. Det giver lige så meget mening som at køre over en børnehaveklasse på vej til at arbejde frivilligt på et ældrecenter.
Hvad kan vi gøre?
Alle dyr fortjener lige meget opmærksomhed, uanset hvad mennesker mener om dem. Selv om de fleste af os har været gennemsyret af speciesisme gennem hele vores liv, kan - og skal - vi overvinde denne destruktive tankegang.
Vi kan begynde lige nu ved at ændre den måde, vi taler om andre arter på. Dyr er tænkende og følende væsener - så vi bør ikke omtale dem på samme måde, som vi omtaler livløse genstande som gamle stole eller støvler. I stedet for at kalde et dyr "det" skal du bruge "han" eller "hun". Og vi kan undgå at bruge ordsprog, der er nedsættende over for andre arter eller gør let på deres lidelser.
At forkaste speciesisme betyder også, at vi skal se objektivt på vores personlige valg og ændre dem, der skader dyr. Et af de bedste steder at starte er ved at give udtryk for vores misbilligelse af dyreforsøg ved kun at købe produkter, der ikke er testet på dyr, og ved kun at donere til velgørende organisationer, der aldrig finansierer eller udfører dyreforsøg. At fjerne animalske fødevarer fra vores tallerkener ved at blive veganer er også fundamentalt, og Dyrenes Alliance har masser af ressourcer til at hjælpe os - tilmeld dig blot vores 22 dages veganske udfordring, VeganerUdfordringen. Når vi begynder at se andre arter som medlevende væsener og individer, vil vi ikke ønske at udnytte dem for deres hud, pels, dun eller uld, så vi vil vælge dyrefrit tøj, ligesom vi vil underholde os selv på humane måder i stedet for at være protektor for cirkus og zoologiske haver.
Det er på tide at erkende, at alle sansende væsener fortjener at blive behandlet med respekt og medfølelse. Vi kan afvise speciesisme og handle med integritet og konsekvens over for alle levende væsener, og det første skridt er at anerkende, at alle dyr har ret til at leve uden at blive udnyttet af mennesker.
"Hvis jeg kunne få alle i verden til at se én film, så ville jeg få dem til at se EARTHLINGS."
- Peter Singer, forfatter af Animal Liberation
EARTHLINGS er en dokumentarfilm fra 2005 om menneskehedens totale afhængighed af dyr til økonomiske formål. Filmen er opdelt i fem kapitler (kæledyr, mad, tøj, underholdning og videnskabelig forskning) og er fortalt af Joaquin Phoenix, med musik af Moby, og er skrevet, produceret og instrueret af Shaun Monson.