Skaldyr
stor smerte for smagens skyld
Hvis vi virkelig tror på medfølelse og retfærdighed, må den ikke stoppe ved dyrearter, vi kan nusse. Vi må turde tale om forholdene for de dyr, vi aldrig rigtig ser i øjnene – også selvom de udadtil ikke ligner os. Læs, hvordan du kan gøre en forskel.
Hver dag dræbes millioner af Skaldyr. Rejer, hummere og krabber lider, fanget i et system, hvor deres liv ikke er noget værd, udover de penge, vi tjener på dem. De kan ikke sige fra. Men det betyder ikke, at de ikke føler. Det betyder bare, at vi ikke lytter. Det bør vi ændre på.
Hvorfor bør vi tale om skaldyr?
Vi kalder dem ofte skaldyr, når de ligger på tallerkenen, men det er faktisk en gastronomisk betegnelse, der skjuler deres sande natur. Biologisk set er de krebsdyr, og vi skylder dem at blive kaldt det rette navn – især når det handler om deres sociale og indre liv og deres plads på Jorden som levende væsener.
Her hos Dyrenes Alliance mener vi ikke, at krebsdyr kan reduceres til "havets frugter". De er levende, sansende individer med et nervesystem, der gør dem i stand til at føle smerte – præcis som os. Alligevel mishandler vi dem i milliardvis udelukkende for smagens skyld. Og det er derfor, vi bør tale om krebsdyr.
Ofte stillede spørgsmål
-
Krebsdyr er havdyr med hård skal og inkluderer bl.a. rejer, hummere, krabber, jomfruhummere, muslinger, østers og krebs.
-
Ja. Flere studier viser, at mange krebsdyr har nervesystemer og -receptorer, der gør dem i stand til at opleve smerte, frygt og stress.
-
Krebsdyr ses som “delikatesser” (kendt som skaldyr) i mange kulturer. De er også anset som en økonomisk vigtig “eksportvare,” især i EU og Asien.
-
De fanges med bundtrawl, teiner eller net, ofte på måder der ødelægger havmiljøet og forårsager høj bifangst.
-
De fleste krebsdyr – især hummere og krabber – koges levende. De bedøves sjældent, og praksis er stadig lovlig i Danmark.
-
Ja! Der findes plantebaserede alternativer til både rejer, hummere og muslinger – og de bliver bedre og mere tilgængelige hele tiden.
Hvordan vi fisker krebsdyr
De fleste krebsdyr fanges med bundtrawl, en destruktiv fiskemetode, hvor tunge net skraber havbunden op og ødelægger økosystemer på deres vej. Alt liv på bunden – ønsket eller ej – bliver trukket op og sorteret senere. Og her er skaden på havmiljøerne allerede uoprettelig.
Det er en utrolig voldsom måde at blive fanget på, men der venter sig endnu værre forhold, når først dyrene kommer på land: klemt sammen i net og kasser med is, langsomt kvalt i luften eller kogt levende (!) uden nogen form for bedøvelse. Alt dette ville være ulovligt, hvis det skete med pattedyr. Men krebsdyr er åbenbart en "undtagelse".
Rejer – milliarddrab som vi ikke er bevidste om
Rejefiskeri er en af de mest destruktive og dødelige industriformer på planeten. For hver kilo rejer fanget i tropiske farvande, dræbes op til 10 kilo bifangst – det kan være havskildpadder, fisk, koraller og meget andet af havets liv.
I opdræt holdes rejer i ekstremt tætte bassiner, hvor sygdom, stress og antibiotikamisbrug er normen. Alligevel serveres de som "delikatesse."
Hummere – kogt til døde ved fuld bevidsthed
Forestil dig at blive kastet levende i kogende vand. Dét er virkeligheden for hummere i køkkener over hele. Og ja, de føler det.
Forskning viser, at hummere, krabber og blæksprutter har evnen til at føle smerte og bør omfattes af dyreværnslovgivning. Alligevel tillader vi stadig, at de koges levende.
I lande som Schweiz, Norge og Østrig er denne praksis ulovlig, men i Danmark foregår den hver eneste dag.
Blæksprutter – kloge individer, anset som “luksusmad"
Blæksprutter er ikke bare "fisk" med mange arme. De har avancerede nervesystemer, komplekse hjerner og evnen til at føle smerte. Alligevel åbner der nye farme, som skal sikre en konstant strøm af blæksprutter som “eksotisk spise.”
I Storbritannien er blæksprutter nu officielt anerkendt som følende væsener, men i praksis slås de stadig ihjel uden bedøvelse. I Danmark mangler de enhver form for retslig beskyttelse – de kan skæres op, fryses levende eller kvæles langsomt, mens vi ser den anden vej.
Du kan se frem til det nye afsnit af Signe Molde På Udebane, som udkommer den 10. maj på DRTV, hvor hun besøger os her i Dyrenes Alliance.
I afsnittet sætter vi fokus på den barske behandling af fisk og skaldyr, og hvordan vi sammen kan forbedre deres forhold gennem udbredelsen af plantebaseret, vegansk kost.
Hvordan løser vi nemmest problemet?
I takt med stigende fokus på dyrevelfærd er der de seneste år blevet forsket i bedøvelsesmetoder for krebsdyr. Blandt de mest omtalte er elektrisk bedøvelse, hvor dyr som rejer, hummere og krabber udsættes for et elektrisk stød, der skal slå dem bevidstløse før aflivning.
Selvom visse virksomheder påstår at bedøvelse er løsningen, er realiteten, at teknologien enten ikke anvendes i praksis, fordi den er for dyr, eller ikke fjerner lidelsen helt. Og endnu værre: den normaliserer ideen om, at det er i orden at dræbe dyr, hvis bare det gøres “humant”.
Men der findes en løsning, som ikke kræver udviklingen af ny teknologi. Den findes på tallerkenen: i den plantebaserede kost. Ved at vælge en vegansk livsstil fjerner vi helt behovet for at bedøve og dræbe sansende individer som krebsdyr. Det er ikke nok at forbedre slagtemetoden – vi må ændre vores syn på, hvem vi anser som mad.
Du kan hjælpe os
Med vores veganske etik insisterer vi på, at alle følende væsener har værdi i sig selv. Krebsdyrenes liv er ikke mindre værdifuldt, bare fordi de lever under havets overflade og ikke minder om os. Deres lidelser er desværre ikke et enkeltstående eksempel på dyr, som lider for menneskets skyld. Det er på tide, vi udvider vores empati og lader havets skabninger være i fred.
Men det handler ikke om perfektion. Det handler om at tage stilling. Når vi vælger, hvad vi spiser, vælger vi også, hvad vi støtter. Se her, hvordan du kan hjælpe Dyrenes Alliance i vores arbejde: