Kød og klima

Ifølge FN er animalsk landbrug ansvarlig for 14-18% af de globale drivhusgasemissioner - mere end alle former for transport tilsammen.

Får og køer udleder store mængder metan - en drivhusgas, der er 30 gange stærkere end kuldioxid til at fange varme i atmosfæren - hvilket bidrager til klimaændringerne.

Produktionen af gødning til afgrøder, der bruges til at fodre dyrene, benzin til at drive de lastbiler, der kører dem til slagtning, og elektricitet til at nedfryse deres kadavere kræver også enorme mængder fossile brændstoffer, hvilket medfører, at der frigives enorme mængder kuldioxid til vores atmosfære.

Forskerne er enige om, at plantebaserede fødevarer har et mindre CO2-fodaftryk end deres animalske produkter, så den nemmeste måde at bremse klimaændringerne på er at spise vegansk.

Animalsk landbrug har også et chokerende vandfodaftryk. Hver kødspiser er i gennemsnit ansvarlig for et forbrug af 15.000 liter vand om dagen. Mens det kræver ca. 1.790 liter vand at dyrke 1 kg hvede, skal vi bruge mere end fem gange så meget vand for at dyrke 1 kg oksekød. Det svarer til 50 badekar fulde af vand for at producere blot én bøf. Og det kræver 72% mere vand at opdrætte køer til mælk, end der bruges til at producere sojamælk.

De fleste af de pesticider, herbicider og andre kemikalier, der anvendes til foderafgrøder, vender tilbage til miljøet via spildevand og ekskrementer, hvilket forurener jord og vand verden over, forårsager jordforringelse, skader menneskers sundhed og dybhavslivet i havet, skaber økologiske "døde zoner" i havene og dræber dyreliv som fisk, bier og padder.

FN erkender, at animalsk landbrug er en af de største bidragydere til vandforurening. Afstrømning fra kød-, ægge- og mælkeproduktionsbedrifter forurener floder med afføring, urin, patogener som E. coli, antibiotika og andre lægemiddelrester.

Ammoniakgas, som kommer fra Danmarks kvæg-, kyllinge- og svinefarme, er en dødelig luftforurening, der er en trussel mod menneskers sundhed og kan forårsage for tidlig død.

Animalsk landbrug har verdens største fodaftryk på jorden. Det optager en tredjedel af jordens landoverflade og er ansvarlig for 30% af tabet af biodiversitet. Landbruget er den hyppigst rapporterede trussel mod vilde dyr og planter, og WWF har udpeget tab af levesteder som den vigtigste årsag til udryddelse af arter.

Vilde dyr er ved at løbe tør for plads til at leve på, og arter uddør med alarmerende hastighed. Men på trods af denne krise river mennesket stadig nogle af de mest artsrige områder på Jorden - herunder regnskove i Sydamerika - ned for at lade køer græsse eller dyrke soja til dyrefoder. Hele 90% af verdens sojaafgrøder går til køer, kyllinger, får og grise. Ved at gå væk fra at opdrætte dyr til fødevarebrug kan vi stoppe skovrydningen, bekæmpe klimakrisen og bevare mange dyrs naturlige levesteder.

Mishandling af naturen kan have ødelæggende konsekvenser for menneskers liv. Med hensyn til COVID-19-pandemien sagde den førende biolog, professor Thomas Lovejoy: "Denne pandemi er konsekvensen af vores vedvarende og overdrevne indblanding i naturen og den omfattende ulovlige handel med vilde dyr og planter." Andre forskere har fremhævet, at skovrydning, intensivt landbrug, udnyttelse af vilde dyr og ukontrolleret udvidelse af landbruget skaber den "perfekte storm" for sygdomsudbrud, der stammer fra andre dyr.

Fiskerfartøjer decimerer verdenshavene og efterlader dem tomme, livløse og på randen af økologisk kollaps. Med anslået 90% af fiskebestandene fuldt udnyttet vil der i dette tempo ikke være mange flere fisk i havet.

I en nylig rapport blev kasserede fiskeredskaber betegnet som "den mest skadelige form for affald i havet for dyr". Dette udstyr - også kendt som "spøgelsesredskaber" - lemlæster og dræber millioner af havdyr hvert år.

Fiskefarme er heller ikke bæredygtige. Opdrættere, der opdrætter laks, fodrer dem med tre gange deres vægt i vild fisk. Fisk på farme lever i overfyldte, beskidte indhegninger og lider af infektioner fra parasitære lus, sygdomme og invaliderende skader. Forholdene på nogle farme er så forfærdelige, at op til 40% af fiskene dør, inden opdrætterne når at aflive dem.

Verden står over for en fødevaremangel, der rammer de allerfattigste mennesker hårdest. Alligevel fodres dyr på fabriksfarme hvert år med 760 millioner tons korn, så mennesker kan spise kød, mejeriprodukter og æg. Dette er frygtelig ineffektivt: Det kan kræve op til 16 kg korn at producere blot 1 kg kød. Verdens opdrættede køer forbruger en mængde fødevarer, der svarer til kaloriebehovet hos 8,7 milliarder mennesker - mere end hele jordens befolkning. Hvis kornet blev brugt direkte til at brødføde mennesker i stedet for at blive ledt gennem dyrene på gårdene, ville der være mere end nok mad til alle.