Pels

Fakta om pels: Sådan er dyrenes liv i pelsindustrien

Pelsindustrien - en industri der lever på myter

Nogle ønsker at tro, at deres pels er produceret uden, at dyr er blevet skadet. Nogle vil gerne tro, at pelsdyrene har levet et lykkeligt liv og fået en smertefri død, inden de blev til modetøj. Nogle er så optagede af at tro, at de undlader at tænke.

Ny bevidsthed om dyrenes leveforhold

Det væsentligste for pelsindustrien er netop, at forbrugerne ikke begynder at tænke sig om. Derfor satses der på at fremstille pels som en stilfuld mode. Men efterhånden har mange mennesker set med egne øjne, hvordan dyrene på pelsfarme lever i trange trådbure. Mange har fået kendskab til, at dyrene udviser tvangsadfærd, apati og selvdestruktive tendenser i ren frustration over deres stimulifattige liv. Det er ikke længere en hemmelighed, at millioner af dyr lever uden mulighed for at bevæge sig normalt og uden mulighed for at glæde sig over livet.

Alle dyr har krav på respekt

Selvsagt varmer pels ikke lige så godt for den, som ved dette. En pels fremstår ikke længere som smuk for den, som vover at se dens forhistorie med øjne, der ikke er sløret af bekvemmelighed. Så er pels ikke længere stilfuldt, men lidelsesfuldt og et tegn på manglende respekt for dyr. Pels er ikke et naturligt materiale, men produceres ved en unaturlig udnyttelse af dyr.

Har vi ret til at indespærre levende sansende individer, udsætte dem for lidelse og tage deres liv? Og dette blot for vor forfængeligheds skyld? Svaret bliver for stadig flere nej.

Dyr bliver aldrig vant til bure

Pelsdyr er ikke tamme selv efter 100 år i fangenskab. Dette betyder, at de er frygtsomme over for mennesker. Frygten er i sig selv stressende for dyrene. Selv dyr, som ikke umiddelbart udviser tegn på frygt, har instinkter og behov, som ikke kan „avles væk“. Dette gælder bl.a. bevægelsesbehov, sociale behov og artsbestemt adfærd. Disse naturlige behov kan ikke opfyldes i de små bure.

Mink i frihed

Mink kan i naturen holde territorier på ca. 2,5 km2 og lever ved vand. Minken er et aktivt, nysgerrigt og opfindsomt dyr, der jager under vand såvel som på land. Minken finder sit hjem i huler under trærødder eller i klippespalter. Med svømmehud mellem tæerne er minken en dreven svømmer og er afhængig af vand.

Videnskabelige studier har vist, at behovet for vand til at svømme i stadig er stærkt hos mink i fangenskab. Alligevel tilbydes ingen mink svømmevand.

Minken - berøvet sin natur

Der avles ca. 14 millioner mink på de danske pelsfarme. Et bur til to mink er blot 30 cm bredt. Mink i bur viser klare tegn på adfærdsforstyrrelser: Omkring 15% af dyrenes vågne tid, på 6 timer i døgnet, går med tvangsadfærd. Tvangsadfærd kan bl.a. være, at dyrene bider i buret eller deres egen pels i frustration, vandrer hvileløst rundt eller er fuldkommen apatiske. De dyr, som reagerer med passivitet, kan være dem, som lider mest, da de ikke kan få udløb for deres frustration.

Ræveavl - forbudt i Danmark

Rævefarme er forbudt i Danmark pga. etiske hensyn. Allerede i 1989 fastslog Det Etiske Råd Vedr. Husdyr, at rævefarme var uetiske.

Folketinget vedtog herefter en række regler for at forbedre rævenes vilkår. Men i 2009 konkluderede man, at det ikke var muligt at lave regler, der ville give dyrene acceptable forhold, og derfor valgte man at forbyde ræveavl af etiske årsager. Farmene er nu ved at blive udfaset.

Ræves velfærdsproblemer på pelsfarme minder om minks. Begge arter er rovdyr, der ikke er blevet tamme af at være i fangenskab og ikke kan udleve deres naturlige adfærd i burene.

Alle de forhold, der gør, at ræveavl er forbudt gælder således også for minkavl.

Hvordan pelsen bliver blank

Industrien hævder at blank pels er et tegn på trivsel. Høj pelskvalitet kan opnåes til trods for ringe velfærd. Foderet, der består af korn, fisk og slagteriaffald, har stor betydning: Om efteråret øges kulhydratindholdet i forhold til proteinindholdet - hvilket gør pelsen blank.

Fødsel og død på farmen

Parringen finder sted i marts for begge arter, og hvalpene fødes i april/maj. Det er kun moderen, som har kontakt med hvalpene. For ræven er dette en unaturlig situation, da de i vild tilstand lever i familiegrupper. Ungerne tages fra moderen, når de er ca. 6-7 måneder gamle.

Når rævene skal befrugtes, gribes de om nakken med en metaltang. Brunst fastslås ved hjælp af en brunstmåler - en form for “termometer“ som stikkes ind i dyrets kønsåbning.

Minken håndteres af farmeren med en tyk handske for at beskytte ham mod det skræmte dyrs forsøg på selvforsvar.

Hvordan dyrene dør

Hvalpene dræbes, når de er ca. 6-7 måneder gamle. Avlsdyrene er henvist til farmomgivelser i op til 6 år, før de pelses. Ræve dræbes ofte med elektricitet ved at elektroder føres ind i munden og endetarmsåbningen. Denne drabsmetode fremkalder smerter som et hjerteanfald. Dette føler ræven, mens den stadig er i live.

Gasning fremstilles ofte som en human drabsmetode. Videnskabelige undersøgelser har dog vist, at mink har en stærk aversion mod gassen, hvilket gør døden pinefuld.

EU-kommissionen anerkender, at metoderne til at dræbe dyrene er smertefulde, men har valgt ikke at forbyde dem af kommercielle hensyn.

Dyr fanget i naturen

Hvert år fanges ca. 10 millioner pelsdyr i naturen. Prærieulve og bævere fanges i rævesakse, og sæler dræbes med kølleslag. Pelsindustrien har udryddet mange arter i jagten på populære pelse til designere.

Fældefangst - grusomt og langsomt

Rævesakse er de mest anvendte og brutale fælder. De fastholder dyrene, indtil fælderne tjekkes og de dræbes med slag eller skud. Mange dyr såsom hunde, katte og fugle, fanges utilsigtet i fælderne. Disse dyr betragtes som affald af pelsindustrien, da de ikke kan sælges. De medregnes derfor ikke i de ti millioner. Flere fælder er ulovlige i Danmark. Alligevel importeres hvert år skind for millioner fra selvsamme fælder.

Sæljagt - en massakre på vilde dyr

1 million sæler må årligt lade livet for modeindustrien. De fleste dræbes med kølleslag, der knuser deres kranium. Ikke alle slag er dog lige præcise og mange sæler flåes derfor, mens de er ved fuld bevidsthed. EU har forbudt import af sælprodukter efter arbejde fra mange andre organisationer. Kommerciel sæljagt er dog endnu ikke stoppet helt!

Pelsavl - på vej ud af Europa

Når man lever i et land, hvor der er næsten 3 gange så mange mink, som der er mennesker, så kan det virke fjernt at tænke sig, at denne industri og alle andre former for opdræt af pelsdyr er på vej mod at blive forbudt.

Faktum er dog, at fra det høje nord i Norge og Sverige til Italien i syd, så er Europa langsomt men sikkert ved at gøre pelsindustrien til et levn fra fortiden. 17 ud af 27 lande i EU har allerede forbudt pelsavl, og yderligere 7 europæiske lande behandler lige nu forslag om pelsforbud. Det første forbud mod pelsfarme blev indført i England i 2000, så den politiske udvikling er entydig og hurtig. Alle disse lande har erkendt, at pelsdyrs velfærd er så dårlig på pelsfarme, at det ikke er muligt at tilbyde dyrene tålelige forhold og at det er tvivlsomt rent etisk at dræbe dyr alene for deres pels, når der findes mange alternativer. Danmark har forbudt rævefarme af etiske årsager og det næste logiske skridt er også at lukke minkfarmene.

Pels og miljø

Pelsdyr er rovdyr og producerer derfor gødning, som er rigt på fosfat og nitrogen, hvilket ifølge Miljøstyrelsen betyder, at minkfarme forurener mere per dyreenhed end nogen anden form for animalsk produktion. I 2003 fastslog Miljøstyrelsen, at danske minkfarme belaster miljøet med lige så mange nærings-stoffer som en halv million mennesker.

Pelsfarme er mere forurenende end biler

FN udgav i 2006 rapporten Livestock’s long shadow, som dokumenterede, at opdræt af dyr er den største kilde til udledning af drivhusgasser. Til manges overraskelse forurener opdræt af dyr altså mere end samtlige biler, fly og andre dele af transportsektoren. De millioner af dyr, som opdrættes til pels bidrager negativt til at øge global opvarmning. Følgende er dommen fra en kendt sag, hvor pelsindustrien havde forsøgt at markedsføre pels som økologisk:„Tager man måden pelsen produceres på i betragtning - ved hjælp af fældefangst (ofte med fodsaks), pelsfarme, og som restprodukt fra industrielt husdyrhold - kan det ikke hævdes, at pels er „økologisk“. Ifølge vor vurdering har pels trods alt ingenting med det naturlige forhold mellem dyr og det miljø, de lever i, at gøre.Bearbejdningen af pelsprodukterne kan heller ikke kaldes økologisk eller miljøvenlig, da der bruges stoffer, som er miljøskadelige...“

Skindbehandling forurener

Garvning af skind klassificeres af Verdensbanken som en af de 5 mest miljøskadelige virksomheder i verden. Garvningsprocessen anvender bl.a. krom og ozon. Ethvert andet tekstil er mere miljøvenligt end pels.

Hunde og kattepels

Hunde- og kattepels importeres typisk fra Asien og sælges i Danmark som pelsdetaljer under falske navne. Oplysningerne her stammer fra en 18 måneder lang undercover-undersøgelse i Kina foretaget af verdens største dyreværnsforening Humane Society of the United States. Hundene opdrættes i det nordlige Kina, hvor klimaet er koldest. Hundene holdes i uopvarmede rum, for at deres pels skal blive tyk. Dyr indfanges også direkte fra gaden, og således ender mange private kæledyr som pelsfrakker.

Hundepels i Danmark

Selvom dyrene pelses i Kina, ender mange af pelsene i Europa. Her sælges de forklædt under navne som ‘Asiatisk/Kinesisk ulv’, ‘Kanin’, ‘Gou-pee’ og utallige andre navne. Når pelsene farves og skæres ud, er det næsten umuligt at se, hvilket dyr pelsen stammer fra.

Meget pels fra hunde smugles ind i handlen som detaljer på jakker, sko og handsker - selv tøjdyr og legetøj kan have pels, der stammer fra hunde.